Professionel skødeskrivning er essentiel

10 January 2018 Camilla Skøtt

editorial

Er du ved at købe dit drømmehjem, men pludselig kommet i tvivl om, hvordan det egentlig fungerer med udarbejdelse og tinglysning af skøde? Så skal du ikke fortvivle. Det er blevet både billigt og og enkelt at få en advokat til at bistå sig i processen, og det er desuden en nødvendighed i langt de fleste tilfælde, at det er en person med erfaring, der varetager opgaven.

Hvad er skøde?

Skøde er den del af selve købet, der dokumenterer din ret over ejendommen. Når skødet er tinglyst, kan sælgers eventuelle kreditorer ikke gøre udlæg i dit hus, ligesom sælger ikke kan snyde og lave et såkaldt dobbeltsalg.

Brug en boligadvokat

Når skødet skal skrives og tinglyses, så er der en masse krav, der skal overholdes. Både til selve teksten, men også til den måde det udarbejdes på. Derfor anbefales det ikke, at man forsøger at ordne det selv. Særligt ikke når en boligadvokat kan gøre arbejdet for sølle 2.500 kr.

Det foregår digitalt

Både udarbejdelse, tinglysning og underskrivning af skøde foregår i dag online og har gjort det siden 2009. Det betyder, at du skal bruge dit NemID til at underskrive skødet, ligesom du ikke længere modtager et fysisk skøde, når handlen er berigtiget.

Kontakt advokaten længe før skødet

Vil du gøre dig selv en tjeneste i din næste bolighandel, så kan du med fordel kontakte advokaten, inden du er nået så langt som til skødet. 

En boligadvokat kan hjælpe dig med at gennemgå købsaftalen, tilstandsrapporten, lokalplaner og servitutter på ejendommen, ligesom han kan varetage korrespondancen mellem sælger, bank og dig. Det efterlader tid og overskud til dig, der kan bruge den på at lede efter drømmehuset – eller drømme om at flytte ind i det, du allerede har fundet.

Prisen for en komplet boligpakke starter omkring 6.250 inkl. skødeskrivning. I forhold til den samlede pris, du har tænkt dig at bruge på handlen, så er det småpenge.

More articles