Derfor skal du bruge eg til trægulvet

11 May 2020 Camilla Skøtt

editorial

Der er mange muligheder, når du skal finde ud af, hvordan dit trægulv skal se ud, og det kan være svært at vælge. I denne artikel tager vi et nærmere kig på egetræet, der er blandt de mest populære træsorter i danske hjem.

Gulvets udseende er vigtigt for helhedsindtrykket i dit hjem, og da det samtidig er en del af boligen, der er svær og dyr at skifte, er det vigtigt at vælge rigtigt i første omgang.

Der er mange fordele ved at vælge egetræ, når du skal beslutte dig for en træsort til dig gulv – læs med og forstå hvorfor.

 

 

Eg – hårdt og slidstærkt

Der findes flere forskellige sorter af egetræ, og derfor veksler hårdheden fra sort til sort. Vælger du den rette, får du til gengæld en hårdhed på 5,6 ud af 7, og dermed topper eg listen af hårde træsorter til gulvet.

Gennem flere hundrede år har egetræ været en essentiel træsort til byggeri af alskens slags; fra skibe og bygningstømmer til møbler og gulve. Det er altså en kendt træsort, som din gulvlægger med sikkerhed har arbejdet med før.

Vælger du et egetræsgulv, får du et varmt og roligt gulv, hvor åretegningerne giver liv og spil til indretningen. Farven er varm og rødlig, og træet patineres flot.

 

Overfladebehandling skal passe til dine krav

Når du skal vælge, hvilken overfladebehandling dit egetræsgulv skal have, er det vigtigt, at du tager et grundigt kig på dine rengøringsrutiner; hvor mange ressourcer vil du bruge på at holde gulvet flot?

Lak er den stærkeste overfladebehandling, og den kræver intet vedligehold. Til gengæld lukker en lakering af for overfladen, så du ikke længere kan mærke strukturen i træet. Olie er mindre stærk, dog stadig let at arbejde med, og her beholder du strukturen. Sæbe er den mildeste overfladebehandling og den rette løsning, hvis du gerne vil holde gulvet så naturligt som muligt – til gengæld kræver det jævnligt vedligehold.

More articles